Indiansk helingscirkel

HEALINGSCIRKEL
Healingscirklen er en kraftfuld cirkel i forhold til at få healing og indsigt på problemstillinger og udfordringer i livet.

Det er en gammel og traditionel indiansk healingsvej.

Den baseres på, at vi deler vore historier og erfaringer med hinanden. Den opleves af de fleste meget nærværende, rørende og healende.

Der skabes et trygt forum, hvor der for alle deltagere gælder, at det som siges i cirklen ikke kommer uden for cirklen.

Selve ceremonien
Healingscirklen foregår på den måde, at vi åbner cirklen med en indgangssang, som tilkalder bedsteforældrene fra de fire verdenshjørner.

Fjeren går rundt i cirklen og hver enkelt deltager fortæller om en eller flere problemstillinger, som rører sig for dem i deres liv lige nu, og som vedkommende har brug for hjælp og healing til.

Når alle har talt, har vi som regel en kaffe/the pause inden fjeren igen går rundt. Denne gang er der er mulighed for at deltagerne kan dele erfaringer fra deres eget liv, som kan inspirere en eller flere i forhold til de problemstillinger, der er bragt ind i cirklen.

Vi synger Blackfoot sange som en del af healingsceremonien, og vi lukker cirklen ned med en afskedssang, hvor bedsteforældrene trommes hjem igen.

Hvem deltager:
Alle aldre, alle typer mennesker for hvem det har relevans at finde inspiration og healing til deres vej gennem livet.

Medbring:
lidt frugt/sødt til det fælles bord i pausen. (Kaffe/the vil blive serveret)